Svar: SSP arbejder jo på 3 forskellige plan: det primære brede plan, hvor jeg f.eks. er ude på skoler og snakke om kriminalitet, misbrug, Facebook, Trivsel, sprog osv – altså egentlig forebyggelse rettet mod ”hele” ungdommen. Det sekundære, hvor vi (min opsøgende kollega Carsten og jeg) har med grupperinger at gøre. Det kunne f.eks. være den såkaldte ”banegårdsgruppe”, men det kunne også være en klasse med trivselsproblemer. Her har vi altså fat i nogen, der allerede har problemer. Sidst har vi det tertiære, hvor vi arbejder med den enkelte unge. Her kan vi være på besøg i hjemmet eller vi kan mødes med den unge alene.
Den pædagogiske metode der primært ligger til grund for vores arbejde, er det man kalder A.I (Appriciative Inquery) også kendt som anerkendende pædagogik, hvor vi prøver at møde den unge uden fordomme og uden at være fordømmende. Vi prøver at lytte og rumme den unge og dennes problemer - et andet ord for dette kunne også være inklusion- det at være inkluderende, som modsætning til at være ekskluderende.