SSP Temaer

I Danmark er det som udgangspunkt forbudt at gå med kniv, stik og slagvåben.

Hvis man har et 'anerkendelsesværdigt formål' - at man f.eks. skal til spejder eller ud at fiske - må man bære en kniv.

Alt andet er en overtrædelse af våbenloven.

Der er børn og unge som bestiller en Counterstrike-kniv på udenlandske netbutikker - dette er også ulovligt, og de bliver som regel opfanget i tolden, men efterfølgende konfiskation, bøde og anmærkning på straffeattesten.

Snus

SSP får stadig flere henvendelser omkring snus fra både forældre og skoler, og der er indikationer på, at snus vinder mere og mere indpas blandt vores unge.

I takt med, at cigaretrygning ikke er tilladt på skolerne, er de unges tobaksforbrug skifter over til snus, der ikke er synligt eller lugtbart som almindelig tobak.

Afsmitningseffekten og den sociale faktor spiller meget ind på vores unge- altså, det her med; når andre gør det, så er jeg også tilbøjelig til at gøre det. Snus kommer dermed til at indgå som en ’hyggefaktor’, når unge er sammen.

Lovgivning og fakta:

Der er to hovedformer: Snus og det der kendes som tyggetobak. Forskellen på de to er mest teknisk, men snus er forbudt at sælge, hvilket tyggetobak ikke er. Det er mit indtryk, at vores unge primært bruger snus.
Det er ikke forbudt at bruge snus, men altså forbudt at sælge det, og uanset så gælder for begge typer, at det er ulovligt at sælge tobaksprodukter til personer under 18 år.

Snus er findelt tobak, som gæres med bl.a. vand og ammoniak, og det kan tilsættes forskellige smage, såsom f.eks. blåbær, lakrids m.m.. Det kommer i små poser, der minder om tebreve- det hedder retteligt portionssnus.

Der er uforholdsmæssigt meget nikotin i snus- f.eks. Siberia, som unge bestiller på nettet.
Netdoktor skriver, at indholdet af nikotin kan være op til 40 gange større end i cigaretter.
Da snusen ikke ryges, spares man for de tjæreforbindelser, der kan give kræft i lungerne. Til gengæld er der en forøget risiko for kræft i bugspytkirtlen og mundhulen, samt risiko for blodprop i hjertet.

Jeg laver anonyme undersøgelser på 9. årgang på alle skoler i kommunen, og for skoleåret 19/20 har jeg følgende tal:

Af 355 elever adspurgte svarer:

11 elever (3,1%) ja, til at være cigaretrygere- ikke festrygere, men regulære rygere,
80 elever (22,5%) svarer ja, til at have prøvet snus,
25 elever (7%) svarer ja, til at bruge snus jævnligt.
Nationale undersøgelser viser, at snus er meget mere udbredt på ungdomsuddannelserne.

Kriminel lavalder og Ungekriminalitetsnævn (UKN)

Hvordan skal vi i Danmark håndtere unges kriminalitet?

Dette spørgsmål er der mange forskellige holdninger til.

I virkeligheden ligger der en stor juridisk, moralsk og filosofisk diskurs gemt her.

Det klassiske spørgsmål er: Hvad vil samfundet opnå ved straf?

Der er to modsat rettede poler i denne diskurs.

Den ene er den position, at samfundet idømmer straf for at vise, at vi ikke accepterer kriminalitet, og for at give borgerne en grundlæggende retsfølelse. Dette kan føres 3.800 år tilbage til Hammurabis lov – øje for øje, tand for tand- og har lidt karakter af ’samfundets hævn’.

Den anden position er et ønske om resocialisering og tager udgangspunkt i, at vi ved lovovertrædelser skal dømmes, men med det mål, at hjælpe gerningsmænd til igen at blive en del af samfundet.

I denne diskurs kan man godt komme til at opfatte, at der ikke sker noget ved at lave forbrydelser; eksempelvis kan offeret møde sin gerningsmand på gaden, fordi vi også har et princip om, at man først er skyldig, når man er dømt.

Den ene position tager udgangspunkt i offerets situation, og offerets retfærdighedsfølelse, den anden position tager udgangspunkt i både offeret og gerningsmanden. Man kan sige, at gerningsmanden her også ses som offer for sine handlinger.

Når vi taler børn og unge, må man antage, at forbrydelser ikke sker i ondskab, men snarere som produkt af nogle omstændigheder barnet/den unge er underlagt. Hvis et barn eksempelvis har oplevet vold i hjemmet, er det måske det værktøj, barnet griber til i en konfliktsituation. Spørgsmålet er så, om barnet har brug for at blive sendt væk/straffet hårdt, eller om man kan iværksætte nogle foranstaltninger med det mål, at bibringe barnet en anden forståelse.

Ungekriminalitetsnævnet

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet trådte i kraft d. 1. januar 2019, og har således fungeret i godt 2 år.

Loven dækker aldersgruppen 10-17 år, og det betyder, at selv ret små børn nu bliver set på af en dommer.

Der er oprettet et Ungdomskriminalitetsnævn i hver politikreds, og nævnet sidder i byrettens lokaler.

I nævnet sidder en dommer, en politimand med indsigt i forebyggelse samt en repræsentant fra det kommunale system.

Der er ikke tale om en retssag, og der bliver ikke idømt domme, men der er tale om et nævn, der kan udstikke en række indsatser i et forebyggende perspektiv. Igen en meget bred vifte af indsatser, som i sidste ende også kan være anbringelse. Da loven blev debatteret, var der meget snak om, at unge kriminelle skulle ’vaske brandbiler’- altså en form for samfundstjeneste.

For at kvalificere sig til nævnet skal man lave alvorlig kriminalitet. Eksempelvis vold  bringer  barnet/den unge direkte ind i nævnet. Groft hærværk, trusler, deling af nøgenbilleder, overtrædelse af våbenlov og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer er andre eksempler.

Nævnet arbejder hurtigt, modsat det egentlige retssystem, men nævnets afgørelser kan blive forsinket, hvis der skal laves undersøgelser, det kunne f.eks. være pædagogiske -  eller psykiatriske undersøgelser.

Vi har i Middelfart kommune også børn/unge der er kommet for nævnet, og vi har også børn/unge, der er blevet anbragt. Disse indsatser har alene det sigte, at der skal arbejdes med barnet/den unge for at forebygge yderligere kriminalitet og ikke mindst, at barnet/den unge kan vende tilbage til et normalt liv.

Ind i mellem kan diskussioner på Facebook løbe lidt løbsk med opslag om, at der ikke er nogen der gør noget, at forældre og børn ’bare skal tage sig sammen’ osv.

Meningen med dette skriv er at prøve at klarlægge de mekanismer, der er omkring børn og unges kriminalitet.

Vi har heldigvis udviklet os forbi både ’øje for øje’ og gabestokken, og hvis man synes, at et barn/ung ikke bliver straffet/får konsekvenser, skal I vide, at der er mange gode mennesker, der arbejder intenst med genopretning, resocialisering og hjælp til både barnet/den unge og deres familier.

Rusmidler - eller rettere narkotika, som det jo reelt er - poppede op som et alvorligt problem i forsommeren.

Helt aktuelt blev to 8. kl. elever indlagt på sygehuset, fordi de havde taget noget narkotika, som de faktisk ikke rigtigt vidste, hvad var.
Et par af vores skoler har oplevet problemer med narkotika i overbygningen, og det ser desværre ud til, at disse stoffer er let tilgængelige.
Der er tre pointer, som jeg gerne vil fremføre:

Risikovillighed

At vi har unge, som helt ukritisk er parate til at indtage ukendte stoffer er et stort problem.
Vi ved alle,at teenagere er ’udødelige’, men det er overordentligt vigtigt, at vi voksne ikke overser faresignaler, eller måske ser igennem fingre med f.eks. hashrygning.
Som en far sagde: ”En enkelt joint kan jegleve med…”
Den holdning vil jeg gerne advare imod, for på denne måde får man ikke sat grænser, og man er også med til at legitimere brug af narkotika.

Tilgængelighed

At narkotika er tilgængeligt, er ikke et nyt fænomen, og man skal være opmærksom på, at tilgængelighed ikke behøver at betyde, at DIT unge menneske har et forbrug.
Alkohol, tobak, energidrikke og mange andre ting er også tilgængelige, men langt størstedelen af vores unge, kan godt finde ud af at holde sig fra disse ting.
Og det bringer mig frem til sidste pind:

Moral/etik

Det er min største kæphest. Den etik/moral - eller man kan også kalde det opdragelse - som I som forældre giver jeres unge mennesker, er det eneste værn mod alverdens ulykker, for vi kan ikke kontrollere vores unge 24/7. Så vi har brug for at have tillid til, at vores unge mennesker kan træffe de rigtige valg i situationen - og denne tillid står på et fundament af moral/etik. Så derfor skal I ikke være bange for at være tydelige i jeres holdninger. Dels har de unge brug for at finde de grænser, som ligger i at være grænsesøgende, og dels viser al forskning, at det faktisk nytter at sige nej. Unge som har tydelige forældre laver mindre kriminalitet, bruger mindre narkotika og har en senere alkoholdebut.Så enkelt er det. Så jeg vil opfordre til, at I tager snakken med jeres unge mennesker, at I advarer dem mod disse stoffer, som er i omløb, og I er meget tydlige med jeres holdninger. Bliver I bekendte med konkrete eksempler på salg, eller tilbud om salg, så anbefaler vi politianmeldelse - det er kriminalitet.

Vi ser desværre en stigning i butikstyverier, og der er flere børn- og unge der er blevet sigtet af Politiet i vores kommune i de seneste måneder.

Der er rigtig god videoovervågning i en del butikker, og det er selvfølgelig medvirkende til, at tyvene i større grad bliver opdaget.

Nogle af butikkerne har den indstilling, at de ikke vil anmelde de unge til Politiet, for man kan få sine jobmuligheder ødelagt, hvis straffeattesten er plettet. Det er en nobel tanke, det gør det bare lidt sværere, at begrænse tyverierne, da vores børn- og unge kan få opfattelsen af, at det er uden konsekvens at stjæle.
Helt konkret har vi lavet et samarbejde mellem Kvickly, Vestre og Østre skole og SSP, hvor Kvickly, SSP og skolen vil tale med primært de ældre klasser.

Det er vigtigt, at vores børn- og unge er klædt godt på hjemmefra, således de er i stand til at træffe de rigtige valg.

Så igen kan middagsbordet bruges til en stille og rolig snak om det gode valg.

Problematikker på og omkring SoMe- de sociale medier- fylder stadig rigtigt meget i SSP-landskabet. Vi har set flere og flere problemer, og typer af problemer, hen over de seneste 6-8 år, og der har også været nærmest en eksplosion af henvendelser fra skoler og forældre med SoMe som temaet.

Hvad enten vi kan lide det eller ej, så er disse medier kommet for at blive, og de er en meget vigtig del af vor tids ungdomsliv og kultur. Det er dog ikke uproblematisk, og man kan kalde det for vor tids generationskløft-. Det skal ses på den måde, at stort set alle voksne har haft en barndom uden internet og mobiltelefoner, hvorimod alle børn og unge er vokset op med det. En del voksne er ’stået af’, og kan- eller vil ikke følge med, og det efterlader vores børn og unge alene i denne spændende, men også latent farlige verden. Altså uden forældre, eller andre voksne til at guide og vejlede, og de forældre der prøver at sætte sig ind i det oplever ret hurtigt, at udviklingen simpelthen går så hurtigt, at man aldrig rigtigt får et overblik.

Internettet tilbyder os fantastiske nye muligheder for underholdning, kommunikation, nye bekendtskaber, en kæmpe buket af kreative aktiviteter og er dybest set en hel ny måde at være sammen på. Der er dog også knap så positive elementer af dette nye medie, og vi er nødt til at forholde os aktivt til det.

Problemerne vi møder er f.eks., mobning, rigtigt krænkende sprog, deling af billeder – herunder billeder med seksuelt indhold, ensomhed, dårligt selvværd, konflikter, bedrageri, kriminalitet, hæleri, salg af narkotika, seksuelle krænkelser, afpresning, trusler, identitetstyveri, for blot at nævne nogen af de mere alvorlige.

Af 324 adspurgte i 4. kl. her i kommunen har:

18% en Facebookkonto, upåagtet at man skal være 13 år for at have en konto,
26% spiller GTA5, som er et ekstremt voldeligt spil med seksuelt indhold- upåagtet at det er et 17+ spil,
33% har oplevet noget på nettet, som de er blevet kede af,
42% synes, at der er et behov for, at der tales pænere i klassen
39% synes, at deres forældre aldrig, eller næsten aldrig, spørger til deres SoMe aktiviteter
Umbrella-sagen, som har været meget oppe i medierne, handler jo om, at Politiet har valgt at sigte mere end 1.000 unge på landsbasis, for at dele én bestemt video, hvor en 15 årig pige har sex med flere drenge. Man har brug for at få prøvet denne sag i forhold til lov om børneporno som siger, at der ikke må optages, deles og opbevares utugtigt billed- og filmmateriale af personer under 18 år. Der ligger formentlig hundredevis af lignende sager og venter på præcedens. Foreløbig er der faldet betingede domme, men det giver en anmærkning på straffeattesten, hvilket betyder, at det i 10 år nærmest vil være umuligt at uddanne sig eller arbejde inden for børne- og ungeområdet.

Vi har desværre også vores del af sigtede i Umbrella-sagen. Politiet oplyser, at der er 8 sigtede i Middelfart kommune; dog er de i alderen 20-24 år.

SSP har kendskab til flere historier med billed- og videodeling her fra kommunen, som også kunne dømmes efter børnepornoparagraffen.

Af 153 adspurgte i 7.kl., svarer 18%, at de har delt intime billeder med kæreste/ekskæreste.

Kriminel lavalder

I Danmark sætter vi ikke børn i fængsel, og vi har sat 15 år som skelsåret for barn/voksen i denne sammenhæng.

Det vil sige, at lige så snart man er fyldt 15 år, kan man sigtes og straffes efter loven.
Børn under 15 år kan ikke sigtes og straffes - men det er langt fra det samme som at sige, at der ikke er nogen konsekvenser.

I stedet bliver barnet og familien en sag i det sociale system, og der kommer til at ligge forskellige undersøgelser og vurderinger til grund for, hvad man iværksætter.

Der er for eksempel børnefaglige undersøgelser, og forældreevne undersøgelser.

Den mest indgribende indsats vil være en tvangsfjernelse med det klare mål at hjælpe barnet til et bedre liv, og en bedre adfærd og på sigt en hjemgivelse til forældrene.

Men før denne indsats ligger en bred vifte af tilbud om støtte til både barnet og forældrene.Vi har også valgt, at unge der laver kriminalitet kan få betingede domme- endda betinget straffeattest.

Det vil sige, at laver en ung en kriminel handling, betragter retten det ofte som et ’fejltrin’, og giver den unge muligheden for at rette sig med en betinget dom og en betinget anmærkning på straffeattesten - dog klapper fælden, hvis den unge gentager sin kriminelle adfærd, og vil nu blive straffet for både den nye og den tidligere handling.